onsdag den 7. november 2012

Åreforkalkning - dovenhed, situation eller...?


Det at hjertekarsygdomme (uden for megen snak) skyldes nutidig livsstil er vidst ikke en blind sandhed for os. Ja godt nok kan der være tilfælde af hvor gener spiller ind i udfald af denne type sygdomme, men jeg tror nu nok jeg er ret sikker i min sag nu hvor jeg siger, at vi nok er lidt for dovne på det her punkt angående vores fysiske velbefindende.
Fedme: er et tema der er blevet drøftet og diskuteret i medierne til ukendelighed i medier og aviser, men hvad er løsningen egentlig? Regeringens initiativ her i Danmark til at hæve fedtafgifterne er da et skridt på vejen, men gør det egentlig en forskel. Danmark er et frit land så vi kan ikke bestemme over hinanden med hensyn til hvor meget cholesterol vi hver især indtager, men vi kan gøre det nemmere at få viden omkring dette område.
Der vil altid være nogen som ikke vil lave om på deres livsstil, det er et faktum.
Vejen frem er at lave informations kampagner eller skal vi kalde dem såkaldte skræmme kampagner. Lidt ligesom vi har set det i forbindelse med billeder der bruges på cigaret kartoner. Hvis ikke tingene er synlige nok fanger det ikke folks opmærksomhed.
Nogle initiativer og handlinger er der selvfølgelig brug for, for at sparke en forandring i gang. Det vil sige flere afgifter på alle de usunde ting, tobak, slik og andet der bidrager grundigt til en ”friture-mave”. Den videre problemstilling er vi alle videre klar over: priserne på frugt/grønt og andet sundt er alt for høje. Det ligner sjovt nok ubalancen ved et åreforkalknings tilfælde – for meget LDL-cholesterol og for lidt HDL-cholesterol. Det er lidt ligesom en dårlig vane for mange med hensyn til livsstil. At kunne kravle op af den store sorte friture grydes hul er en utænkelig kamp.
Hvad er løsningen på det hele så? – skal man vente på at nogen kommer og tager din hånd og siger nu skal du høre hvordan vi får lavet om på det her. De fleste ting eller oplevelser i livet sker ved egen handling, så man skal rejse sig fra stolen og gør det man tænker i stedet for at vente – der kommer jo ikke nogen og hjælper dig, da de højst sandsynligt har det lige så svært som dig.
De indtryk vi hver især får påvirker os meget forskelligt, så en opfordring der kommer i morgen om ændring af livsstil tiltaler måske en, men en anden føler sig måske først interesseret om et halvt år.

Motion og sund kost har vidst aldrig forringet ens livsstil, så det er da en start.
En anden vigtig ting som ville kunne gøre en stor forskel er at prioritere sin tid bedre. Jeg har en fornemmelse af at vi har tendens til at putte for mange ting ind i vores hverdag, hvilket resulterer i stress.
Tror ikke vi skal glemme at stress også har en skadelig virkning som gift i vores krop. Vi skal tage tid til os selv, det vil medføre større overblik – så er det måske lidt nemmere at få startet op på den løbetur vi har tænkt på eller vente med den der chokoladebar en mandag aften til weekenden i stedet.

søndag den 4. november 2012

forebyggelse af åreforkalkning - hvor svært kan det være?

ja, hvor svært kan det være?
vi kender de vigtigste faktorer, der har en fremmende virkning på åreforkalkning. Men hvorfor er det så lige, at der stadig er så stor behov for forebyggelse?
Der er sket rigtig mange tiltag de seneste år med rygelov og højere fedtafgifter der egentlig skulle få os til at holde os fra mange usunde varer/produkter. Men hvorfor glipper det?
Den nye rygelov har gjort det rigtig behageligt at være ikke-ryger i en verden, hvor ikke alle er gode til at tage hensyn. Omvendt har det gjort det rigtig ubehageligt at være ryger. Samtidig er der flere gange sket stigninger i priserne på tobak, men jeg er ikke af den overbevisning, at det har fået nogen til at stoppe. Derimod har det måske fået rygere til at ændrer sig forbrug, hvilket vil sige at de måske kan være nødsaget til at spare andre steder. Hvis man er ryger, skal der under alle omstændigheder købes tobak - uanset pris.
Det samme gør sig gældende med fedt. Jeg tror næppe, at folk undlader at købe det, fordi priserne er steget.
Jeg synes at der er kommet stor fokus på kost og overvægt i diverse medier. Der er mange tv-programmer om overvægtige, der får stillet personlige trænere til rådighed, får hjælp til vægttab og livsstilsændring, man hører om mange der får maveoperationer, og efterfølgende taber sig. Men det er alt sammen "i TV"
Når det drejer sig om den almindelige dansker, kan det faktisk være svært at gennemskue hvad der er godt og hvad der er mindre godt. Selvfølgelig ved en ryger godt, at det ikke er sundt. Men jeg er ikke sikker på, at det er alle der er klar over, hvor alvorlige konsekvenser det kan få for dem. Når de så kommer i "sådan en alvorlig situation", så kan det være ganske uoverskueligt at stoppe rygning. Stoppes der med rygning, sker der noget med ens stofskifte. Derfor er der mange der oplever en vægtstigning i forbindelse med et rygestop. Og hvad er så bedst? at ryge eller være for tyk?
Det kan være svært for mange, at komme igang med motion, selvom det faktisk ikke behøver være svært. Men også meget grænseoverskridende at komme i f.eks. et fitnesscenter, når "jeg nu ser sådan ud".  I forhold til kost kan det være total forvirrende. Èn kostguru mener ét, hvor en anden kostguru mener noget helt andet. Jeg tror samtidig der er sket det, at mange har fået "indlært" at fedt er usundt, og derfor skal man undgå det. Men.... det er bare ikke helt rigtigt. Tværtimod er det meget vigtigt at indtage fedt - men selvfølgelig er det "det rigtige" fedt. Derfor er det vigtigt for rigtig mange, at der er mange tilbud om forebyggelse f.eks. i form af en diætisk ved kostomlægning, en træningsvejleder i et fitnesscenter f.eks. i samarbejde med diabetesforeninger osv.
Så i det store hele.... så kan jeg godt sætte mig ind i, når nogen siger at det er rigtig svært. For det ER svært! Det kræver rygrad!


 

lørdag den 3. november 2012

Forebyggelse af åreforkalkning

Forebyggelse af åreforkalkning - et spørgsmål om rygeforbud!

Vi ved, at der er en lang række faktorer der giver os mennesker en øget risiko for åreforkalkning. Det er desværre ikke dem alle vi selv har indflydelse på, hverken alder, køn eller arvelighed. 
Men der er især en risikofaktor vi selv har indflydelse på, nemlig rygning!
Rygning er en markant årsag til det høje antal hjerte-karsygdomme i Danmark. 
Hvert år dør op mod 6000 danskere af rygerelaterede hjerte-karsygdomme.
Undersøgelser viser, at der hurtigt ses positiv effekt ved rygeophør. Se linket:http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/hjerte-kar-sygdomme/forbyggelse-og-sundhedsfremme/forebyg-hjerte-kar-sygdomme-med-rygestop
Derfor mener jeg, at den nye rygelov fra 2010 er et virkeligt godt skridt i den rigtige retning. En nylig rapport fra WHO viser også, at passiv rygning dræber op mod 600.000 mennesker årligt.
Derfor kunne jeg nemt fristes til at overveje om et totalt rygeforbud ikke ville være det bedste for os alle. Rygere og ikke rygere!

onsdag den 31. oktober 2012

Åreforkalkning - Hva' gør vi..?

Det fede liv.

Jeg tror at vi alle er så tilpas oplyste idag at vi godt ved hvad der er godt, og hvad der er mindre godt for os. Jeg tror ikke på, at man i 2012 ville kunne overraske en ryger med de skadelige indvirkninger tobakken har på hans helbred. Og jeg ved også godt hvilke farer jeg udsætter mig selv for når jeg ikke bekæmper min overvægt.
Jeg tror ikke at man skal bekæmpe livsstilssygdomme ved at være profet i deres bekæmpelse. Al forandring starter indefra.
Men der skal jo ikke så meget til. Tag trappen i stedet for elevatoren. Tag bussen i skole i stedet for din egen bil. For bussen skal du gå til og fra. Spis kun indtil du er mæt, og tænk over hvad du putter i munden. Især i hverdagen. Så kan du bedre tillade dig at synde i weekenden. :-)
Og husk:
Forebyggelse er den bedste behandling!

mandag den 29. oktober 2012

Gendiagnostik

Gendiagnostik kan bruges på forskellige måder, og der er stor diskussion om hvilke der er bedre end andre. At bruge denne viden til at skabe DNA-profiler, for at opklare alvorlige forbrydelser, er de fleste enige om er en god idé. Jeg mener også at det er positivt at kunne opdage og behandle livstruende sygdomme, på et tidligt tidspunkt. Der er imidlertid nogle etiske overvejelser i forbindelse med forskellige fosterundersøgelser, udfaldet af dem og hvorfor udfaldet bliver som det bliver. Spørgsmålet er hvem der har ret til at leve, og om det er rigtigt at fratage nogen denne ret. Feks sætter DR's dokumentarserie "Undskyld vi er her", om tre kvinder med Downs syndrom, fokus på at det ikke er helt så nemt endda, at afgøre hvem der har mulighed for at få et godt liv.

tirsdag den 3. april 2012

gentest

gendiagnostik

gentest hvor der testes for om fosteret fejler noget god eller skidt ting, jeg mener det er en god ting, og godt det kan lade sig gøre i dag og lave disse test, det er jo synd og sende et barn til verden, der har et handicap nu mener jeg ikke en mil form men en uhelbredelig sygedom, jeg ved godt der så kommer nogle etiske overvejelser, hvor de fleste godt kan se at brugen af DNA test ved forbrydelser er en god ting men når går ind, ved feks faderskabs test hvor nogle af dem måske vil have levet i uvished, eller ved fosteret for at tjekke om sygedomsgen er tilstede i fosteret.

tirsdag den 20. marts 2012

gendiagnostik

Anvendelsen af gendiagnostik, som med en del anden ny forskning, er meget omdiskuteret. Hvor de fleste nok er enige om at anvendelsen af gentests, som bevismateriale ved retsager, er i orden, er fosterdiagnostikken langt mere kontroversiel. For hvor går grænsen? Og bør folk få børn, hvis de ikke kan tage dem som de er? Man starter med sygdomme med høj dødelighed, for eksempel Føllingers. Så kommer down syndrom, hvor mange glemmer at der er store forskelle mellem graden af handicap børnene bliver født med. Hvad er så det næste? Sandsynlighed for ADHD, epilepsi, sukkersyge... Hvor skal vi stoppe at frasortere?

For at et foster skal kunne blive til, gennemgår det så mange selektionsprocesser, at det i de fleste tilfælde skal være levedygtig. Da kan man måske heller kigge på hvor meget man skal gøre for at holde syge børn i live, efter de er født. For mange af de børn som nu frasorteres tidligt i svangerskabet, ville ikke klare sig længe efter fødselen uden kunstig hjælp. At man der sætter en grænse for genoplivning/åndedrætsmaskiner/operationer osv., synes jeg er mere naturlig, end at vælge dem fra uden at give dem en tjans.

At mødre selv skal få vælge, er fair nok. Men at de forældre, der vælger at beholde sit barn med down syndrom, eller modsætter sig en fostervandsdiagnose, skal ses skævt på, det er bagstykket af det hele. For når samfundets værdier ligger i at alle skal være normale, arbejdsdygtige, og bidrage til den økonomiske vækst, så har de kapitalistiske værdier vundet over de sociale, og er det det samfund vi vil ha?     

onsdag den 14. marts 2012

Gendiagnostik - Er det altid etisk korrekt?

Der findes forskellige områder hvor man bruger gendiagnostik hvor jeg overhovedet ikke er i tvivl om, at her er det korrekt at bruge det. Også når man ser på det etiske aspekt. Det er bl.a. når der sker alvorlige forbrydelser og det er lykkedes at sikre DNA spor fra gerningsmanden. Her er gendiagnostikken jo med til at fange og dømme de rigtige forbrydere.
Når det drejer sig om gendiagnostik af fostre er jeg straks mere i tvivl om det etisk rigtige i at gøre det. Jeg kan godt se fornuften i at man tester for sygdomme som et barn umuligt kan overleve med.
Men hvad med de andre sygdomme som man i dag kan teste for, og hvor en del får foretaget abort hvis det viser sig at barnet f.eks. vil blive født med Downs syndrom.
Hvem er det der definerer hvad et godt liv er?
Og for hvem skal det være et godt liv?
Er det barnet eller forældrene der skal have et godt liv?
I dag er vores samfund jo bygget op så der i mange familier ikke er plads til et barn der er anderledes. Vi har ikke tid og ingen ressourcer, da de fleste familier, og samfundet i det hele taget, er bygget op på at vi helst alle skal være på arbejdsmarkedet. Det er ikke velset at man er hjemmegående, med mindre man lever i den økonomisk bedre stillede del af Danmark og der er derfor ikke tid til at tage sig af et barn der har et handicap.
Jeg forstår godt de familier der vælger et handicappet barn fra ud fra ovenstående, men jeg synes ikke at det er etisk korrekt, at vi "raske" mennesker altid skal have lov til at definere hvad et godt liv er og derved fravælge eks. fostre med Downs syndrom.

fredag den 24. februar 2012

forbyggelse mod årefolkalkning


Jeg læste faktisk den anden dag at svenskerne lever længer en danskerne gør. En af de grunde var fordi man havde en alkoholpolitik og tradition for ikke at ryge. Jeg tror at den høje dødelighed kan skyldes, at vi i Danmark er mere tæt befolket en de er i Sverige, og på den måde kommer til at påvirke hinanden mere både socialt og mentalt. Ligesom en pose kartofler hvor der er en eller to, som har lidt mug på sig, og pludselig er hele posen grøn! Men det er jo bare en teori:) jeg er ret sikker på at der bliver gjort en masse, for at forbygge sundheden i Danmark, og vi vil nok først kunne se effekten af det om nogen år. Nu hentyder jeg til rygeloven på arbejdspladser og værtshuse! men forbuddet på skoler og gymnasier, tror jeg faktisk også vil hjælpe en smugle.  Selvfølgelig skal vi have masser af motion, og spise godt med broccoli, og det hjælper alt sammen! Det ved vi godt, men gør det bare ikke, så meget i nu. En ting som der er sikkert, er at det ikke er så populært at ryge og drikke, som det har været, og de seje ryger over skolegårdens hjørne er blevet til dem der faktisk ikke er så seje alligevel, så et eller andet er der ved at ske. Så var det også engang jeg så i tv, at mange unge studerende i København, var begyndt at drikke og ryge mindre en tidligere, og man mente det skyldtes at de etniske medstuderende ikke drak og røg! Så mon ikke de sunde kartofler i posen også kan medvirke til en god forebyggelse og bedre livsstil. Men hvad ved jeg!

Kilde til viden

torsdag den 16. februar 2012

Åreforkalkning - personligt eller nationalt problem?

Det første, jeg tænkte, var, at åreforkalkning er et nationalt problem. Hvis én ud af 3 danskere dør af åreforkalkning, handler det ikke bare om, hvad vi selv bør gøre, men også hvad staten bør gøre. De fleste ved hvad der skal til for at holde en sund livsstil, men jeg tror ikke, der er mange der tænker på konsekvenserne af en usund livsstil. Vi lever i lykkelig forglemmelse, og det er vel på sin vis også meget godt, for ellers ville vi aldrig kunne nyde livet af ren og skær paranoia.
Men hvad staten bør gøre er selvfølgelig et spørgsmål om politisk holdning. Personligt synes jeg ikke, at folk bør tvinges til at leve sundt. I stedet skal de gøres opmærksomme på, at de har et valg. Mange er nok ligeglade med om de er overvægtige eller har dårlig kondition - de vælger den sunde livsstil fra. Men hvad nu hvis valget ikke hedder "overvægtig eller ej", men i stedet "blodprop eller ej"? Jeg tror, mange ville omlægge deres livsstil.
Når man tænker på, hvor mange kampanger, der har kørt om brystkræft; én ud af ni kvinder får brystkræft, og det kan ikke rigtig forebygges. Man kan lade være med at tage hormoner, være opmærksom på knuder og donere penge til forskning, men det er alt hvad man kan gøre ved dét. Én ud af 3 personer dør af åreforkalkning, og det kan forebygges. Jeg synes, der bør laves reklamekampanger med informationer om åreforkalkning, og hvordan det kan forebygges, så det går op for folk hvor stor risikoen er for at det rammer lige netop dem selv.

søndag den 5. februar 2012

Åreforkalkning

For at komme med et godt bud om, hvordan man kan forebygge åreforkalkning, er det vigtig at se på grunderne til at forkalkningen opstår. Kolesterol og fedt i kosten er et meget omdiskuteret tema, og forskellige kostrådseksperter vil komme med så mange forskellige råd, at det er svært at vide, hvad man skal tro på. Nogle vil også mene, at det kun er den genetiske betingning der er vigtig, og at med øgende genforskning, vil vi kunne få skræddersyede mad- og træningsplaner, der vil forebygge de sygdomme vi er specielt udsat for.

Sammenhængen mellem fedme og diabetes, og diabetes og dannelse af blodprop, synes jeg giver en klar besked. Det er gentagende gange blevet påvist sammenhænge mellem livsstil og en del sygdomme, og lige vel er fedme et stigende problem i Danmark. At voksne mennesker vælger at leve et usundt, selvdestruktivt liv, må være op til dem, men at de tit trækker deres børn med på denne vej, provokerer mig.

Jeg føler ikke, jeg kan give et kvalificeret bud på hvad man skal gøre for at undgå blodprop, men at leve et nogenlunde sundt liv, og gå til lægen for at undersøges en gang i mellem, vil nok ikke skade! Jeg mener også, at alle disse selvdestruktive handlinger og levemåder mange mennesker har tillagt sig, definitivt vil føre til en eller anden form for sygdom. Hvis man går ind for at ødelægge sig selv, kan man heller ikke spille overrasket når man bliver syg. At der også findes genetisk betingning, er jo ikke andet end ”survival of the fittest”, og naturens gang kan vi mennesker ikke ændre.

Apropos at spise sundere, her kan vi jo også tænke lidt mad-økonomi. Ca. 13,6% af verdens befolkning sulter, og i Norge har de ”smør-krise” på grund af lav-karbo-diet! At producere animalske fødevarer kræver meget mere plads og energi, end for eksempel produktionen af kornprodukter. Men det er vel en heeelt anden diskussion…
 

fredag den 3. februar 2012

Lev et liv efter "forskrifterne". Sådan kunne en god overskrift for hvordan man skal undgå åreforkalkning lyde. De fleste af os ved jo godt hvad der skal til. Sund kost, motion, begrænset indtagelse af alkohol, sørge for at holde sig normalvægtig samt nul rygning.
Men alligevel er det svært for rigtig mange danskere, mig selv inklusive. Man kender godt risikoen, men gør alligevel ikke rigtig noget ved det. Måske vi tænker, det sker nok ikke for mig, det er jo altid naboen det går ud over.
Men sådan er det jo ikke. Vi kan alle blive ramt af en hjertekar sygdom, og det er da skræmmende. Men er det skræmmende nok til at ville gøre noget ved det? Skal vi have det tæt ind på livet og selv mærke symptomerne før vi gør det?
Jeg må for mit eget vedkommene indrømme, at jeg ikke har været så grundigt informeret som jeg er nu efter at have læst om åreforkalkning i biologi. Det har da givet mig stof til eftertanke. Jeg vil helt klart forsøge at få noget mere motion ind i hverdagen, og forsøge at komme af med de ekstra kilo på sidebenene.
Hvem ved. Måske jeg så er en af de heldige der undgår åreforkalkning og hvad deraf følger.

onsdag den 1. februar 2012

Forebyggelse af åreforkalkning

At forebygge en åreforkalkning er ikke kun at leve sund dvs. nul smøger, begræns sit alkoholforbrug, ingen fed mad(flæskesteg m/rødkål el. stegt flæsk m/ persillesovs :-)), mere motion(lufte hund. kat, sine akvariefisk, løbe en tur eller i motionscenter), osv. osv. men også at kunne gøre op med ens livsstil og ens risikofaktor(overvægt, sukkersyge, arv, køn, alder, ryger) om det er det man vil eller om man bare skal trække et nummer og stille sig i kø sammen med de andre, der har risikoen for 'folkesygdommen', er op til en selv og ens familie, om vil man vil ændre sin tilværelse eller ej.
For nogle år siden døde en god til mig af en åreforkalkning som resulterede i en blodprop i hjertet, det pudsige i det her er, at manden levede et sundt liv, han røg ikke, tog sjældent i byen, led ikke af sukkersyge, var ikke overvægtig, gik i motionscenter hverdag, var heller ikke for gammel(25), levede efter en kostplan fordi han løbetrænede til maraton,så man kan rolig sige at han passede på sig selv.Men manden var dømt på forhånd uden at han selv vidste det, han havde en genetisk fejl, ikke fra hans mor men hans far og lægerne fandt ud af at forkalkningen havde faktisk stået på i mange år, men pga af hans livsstil havde det faktisk forlænget hans liv.

Så derfor kan man leve så sundt man vil, dyrke motion som man vil, generelt tænke over hvad man indtager og hvor meget, og hvor meget man motionere hverdag og jævnligt få tjekket sit blodtryk og værdier, er ens nummer taget så er den taget, om man lever sundt eller ej har ingen betydning. Men selvfølgelig vil man gerne forebygge en åreforkalkning og være parat til at få ændret sin livsstil og er klar over sin egen risikofaktor, kan man jo godt forlænge sit liv på den konto, men man skal heller ikke blive overrasket hvis det går galt og begynde at bebrejde sig selv, livet ER underlig og vor herrer har en sær form for humor.

Men ellers stop rygning, tænk over hvad du spiser, dyrk motion og lev et stressfri hverdag og du er godt på vej til åreforkalkningsfri liv, måske ;-)


Det kan godt være at min blog lyder underlig og er måske nok ikke ligefrem en opskrift over at forebygge en åreforkalkning, men nogen gange skriver jeg som jeg tænker og føler, men der er sikkert nogen som har en anden mening, så BRING IT ON :-()

onsdag den 4. januar 2012

Kære kursister på biologihold 365-1081

Desværre var der tekniske vanskeligheder med min forbindelse til webinaret. I stedet vil jeg her på bloggen fortælle jer om min funktion, og hvad I får ud af at være i grupper.

Jeg er med i jeres biologiforløb for at oprette studiegrupper og efterfølgende snakke med jer om jeres erfaringer med dem og evt. få dem til at fungere bedre.
Jeg er studiekoordinator for fjernundervisningen, og jeg arbejder med alle mulige forskellige ting, der skal gøre det nemmere for jer at gennemføre jeres forløb på VUC.

Selv om I er fjernkursister, så er det ofte rart at have nogen at følges med og kunne tænke højt sammen med.  I en gruppe kan I motivere hinanden. I kan få et kærligt skub, hvis I har svært ved at komme i gang, men I lærer også rigtig meget ved at være i grupper. I kan spørge hinanden om hjælp her og nu, når I sidder med et problem. Måske har dine gruppemedlemmer ikke altid svaret, men det kan være, at I sammen kan finde det. I får også en langt bedre forståelse for faget ved at skulle formidle det til jeres medkursister.  I lærer med andre ord at udtrykke jer fagligt, og I lærer at bruge og forstå jeres nye viden ved at skulle samarbejde med andre. Hvis jeres grupper fungerer har I ligeledes en fordel i forhold til eksamen, hvor I sammen med andre vil kunne repetere pensum og sparre med hinanden. Som udgangspunkt er I kun forpligtede på at samarbejde i forbindelse med gruppeafleveringerne, men når I lærer hinanden at kende, vil I formentlig finde ud af, at I kan hjælpe og få hjælp fra jeres gruppemedlemmer i mange andre sammenhænge.

Jeg vil ringe ud til jer to gange. Første gang bliver umiddelbart efter, I har uploadet jeres arbejdsplan. Her vil jeg snakke lidt med jer om grupperne, og I kan stille en masse spørgsmål. Anden gang bliver lige efter, I har afleveret første gruppeaflevering. Her vil jeg gerne snakke med jer om, hvordan det er gået, og om der er noget, der kan forbedres.

Jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer

I kan evt. fange mig på 24250392

Mvh. Sanne