Lev et liv efter "forskrifterne". Sådan kunne en god overskrift for hvordan man skal undgå åreforkalkning lyde. De fleste af os ved jo godt hvad der skal til. Sund kost, motion, begrænset indtagelse af alkohol, sørge for at holde sig normalvægtig samt nul rygning.
Men alligevel er det svært for rigtig mange danskere, mig selv inklusive. Man kender godt risikoen, men gør alligevel ikke rigtig noget ved det. Måske vi tænker, det sker nok ikke for mig, det er jo altid naboen det går ud over.
Men sådan er det jo ikke. Vi kan alle blive ramt af en hjertekar sygdom, og det er da skræmmende. Men er det skræmmende nok til at ville gøre noget ved det? Skal vi have det tæt ind på livet og selv mærke symptomerne før vi gør det?
Jeg må for mit eget vedkommene indrømme, at jeg ikke har været så grundigt informeret som jeg er nu efter at have læst om åreforkalkning i biologi. Det har da givet mig stof til eftertanke. Jeg vil helt klart forsøge at få noget mere motion ind i hverdagen, og forsøge at komme af med de ekstra kilo på sidebenene.
Hvem ved. Måske jeg så er en af de heldige der undgår åreforkalkning og hvad deraf følger.
Jeg er meget enig, hvorfor skal sygdommen komme så tæt på, for at vi skal reagere på den? Og hvorfor har vi denne trangen til alt det usunde? Jeg er lidt bange for at alt fokus på "det sunde" virker negativt, og at man hellere skal kigge på årsager til hvorfor folk ryger/drikker/er inaktive osv... Man skal jo hellere ikke se på et sundt liv som et problem! Det vigtigste er jo at trives og være glad for sig selv og livet, så vil nok trangen til selvdestruktion ikke være så stor, eller?
SvarSletHej Annette. Godt indlæg. Dejligt at høre du er blevet klogere af at læse biologi og at det har givet stof til eftertanke. Det er jo netop hele meningen med at lære noget. Du skitserer meget fint hvilke overordnede leveregler som kan nedsætte risikoen for hjerte-karsygdomme. At det så kan være svært at leve op til er jo en anden sag, som kan være mere end svær at forklare. Kan det måske skyldes vores opvækst? At vi gennem barndommen er blevet vænnet til bestemte typer kost og at hygge lørdag aften er lig med slik og cola foran fjernsynet istedet for en fælles løbetur afsluttet med gulerødder ;-). Detailhandlen har vel også sin indflydelse. Vi bliver konstant fristet af reklamer med tilbud på alverdens usund kost. Man kan jo næsten ikke undgå at blive fristet i et eller andet omfang. Beatrix har sikkert også ret i, at der kan komme en form for trodsreaktion, hvis man bliver bombarderet med for mange formanende ord om hvordan vi skal leve.
SvarSlet