søndag den 4. november 2012

forebyggelse af åreforkalkning - hvor svært kan det være?

ja, hvor svært kan det være?
vi kender de vigtigste faktorer, der har en fremmende virkning på åreforkalkning. Men hvorfor er det så lige, at der stadig er så stor behov for forebyggelse?
Der er sket rigtig mange tiltag de seneste år med rygelov og højere fedtafgifter der egentlig skulle få os til at holde os fra mange usunde varer/produkter. Men hvorfor glipper det?
Den nye rygelov har gjort det rigtig behageligt at være ikke-ryger i en verden, hvor ikke alle er gode til at tage hensyn. Omvendt har det gjort det rigtig ubehageligt at være ryger. Samtidig er der flere gange sket stigninger i priserne på tobak, men jeg er ikke af den overbevisning, at det har fået nogen til at stoppe. Derimod har det måske fået rygere til at ændrer sig forbrug, hvilket vil sige at de måske kan være nødsaget til at spare andre steder. Hvis man er ryger, skal der under alle omstændigheder købes tobak - uanset pris.
Det samme gør sig gældende med fedt. Jeg tror næppe, at folk undlader at købe det, fordi priserne er steget.
Jeg synes at der er kommet stor fokus på kost og overvægt i diverse medier. Der er mange tv-programmer om overvægtige, der får stillet personlige trænere til rådighed, får hjælp til vægttab og livsstilsændring, man hører om mange der får maveoperationer, og efterfølgende taber sig. Men det er alt sammen "i TV"
Når det drejer sig om den almindelige dansker, kan det faktisk være svært at gennemskue hvad der er godt og hvad der er mindre godt. Selvfølgelig ved en ryger godt, at det ikke er sundt. Men jeg er ikke sikker på, at det er alle der er klar over, hvor alvorlige konsekvenser det kan få for dem. Når de så kommer i "sådan en alvorlig situation", så kan det være ganske uoverskueligt at stoppe rygning. Stoppes der med rygning, sker der noget med ens stofskifte. Derfor er der mange der oplever en vægtstigning i forbindelse med et rygestop. Og hvad er så bedst? at ryge eller være for tyk?
Det kan være svært for mange, at komme igang med motion, selvom det faktisk ikke behøver være svært. Men også meget grænseoverskridende at komme i f.eks. et fitnesscenter, når "jeg nu ser sådan ud".  I forhold til kost kan det være total forvirrende. Èn kostguru mener ét, hvor en anden kostguru mener noget helt andet. Jeg tror samtidig der er sket det, at mange har fået "indlært" at fedt er usundt, og derfor skal man undgå det. Men.... det er bare ikke helt rigtigt. Tværtimod er det meget vigtigt at indtage fedt - men selvfølgelig er det "det rigtige" fedt. Derfor er det vigtigt for rigtig mange, at der er mange tilbud om forebyggelse f.eks. i form af en diætisk ved kostomlægning, en træningsvejleder i et fitnesscenter f.eks. i samarbejde med diabetesforeninger osv.
Så i det store hele.... så kan jeg godt sætte mig ind i, når nogen siger at det er rigtig svært. For det ER svært! Det kræver rygrad!


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar