mandag den 4. februar 2013

Gendiagnostik


Vejen mod perfektion

Ville du vælge din nuværende søster eller bror fra, på grund af en synlig defekt eller et handicap personen havde?
Dit svar ville nok være nej, det er helt usandsynligt. I har jo opbygget et meget tæt bånd imellem jer, og sorgen ville være umådelig stor hvis dette blev brudt.
Hvorfor denne tænketank? I dag er vi mennesker i stand til en helt masse. Utroligt nok er udtrykket "reagensglasbørn" blevet en realitet. Det er nu muligt på bestilling, at få foretaget kunstig befrugtning, med mulighed for at designe fosteret til en hvis grad. Selvfølgelig ønsker enhver, at få et sundt og raskt barn. Derfor bliver flere, også mere åbne og tilbøjelige overfor diverse undersøgelser, der kan fortælle en uforudset defekt hos det kommende barn.
Hvad nogle mener er uetisk i forhold til respekt for livet, mener andre ikke er uetisk, men i stedet en beskyttelse for dem selv og det barn der kunne være blevet til et menneske.
Vi skal passe på vi ikke kommer til det punkt hvor en uventet eller uønsket fødsel ikke bare bliver til et afkrydsningsskema med mulighederne ja / nej - men at der er tanke med.
Ideen med benyttelse af gendiagnostik til at gøre børn der er født med et defekt gen raske, er en dejlig tanke. Der kommer selvfølgelig så den debat i forbindelse med, hvis det er et andet født barn i familien der skal være bære af de helbredende gener. Spørgsmålet opstår så om dette barn ikke kun er kommet til verden for at kunne hjælpe det andet. Så længe det nyfødte barn ikke lider overlast fra dette både fysisk som psykisk kan man ikke sige, at det er mindre elsket end det syge barn. Forældre vil under normale omstændigheder elske alle deres børn uanset deres mangler eller fordele.

Har vi lært at acceptere livets gang der nogen gang er helt uventet, eller kæmper vi frem imod perfektion for vores egen skyld?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar