Gendiagnostik

Gendiagnostik

Mine associationer til gendiagnostik kan næsten siges med få ord. Er det en god idé? Ja, nej, måske!

Der er både fordele og ulemper, godt og ondt, kærlighed og had.

Som oftest ses det som en ulempe hos mange mennesker, fordi det kan give et resultat i den forkerte retning selvom mange ønsker og håber på det rigtige resultat.

I henhold til arvelige sygdomme synes jeg det er en god idé at bruge gendiagnostik for så ved man da om ens barn får den samme sygdom som en selv og om ens barn kan give sygdommen videre til den næste generation.

Jeg ville i hvert fald gerne vide om mit barn kunne bære rundt på en arvelig sygdom, for så kunne man jo tage den endelig beslutning om man ville have barnet eller ej.

Ofte føler forældre sig ude af stand til at sige fra og til og derfor vælger de at få barnet med dets handicap som kan være Down syndrom, hvilket jeg tager hatten af for, for netop det barn ville få et skønt liv på trods af sygdommen. Det man skal lære når man har et handicappet barn er at elske det og give det kærlighed uanset hvad ændre mener og tænker.

Vi har kun et liv på jorden og netop det liv skal leves og videre gives på godt og ondt til vores børn. Der er fremtiden på trods af handicap eller ej.

Man skal ikke bare fravælge sig sit barn, men se på det som det menneske det kan vokse op og blive.

Husk på vi er ikke gud men mennesker. Vi har ikke retten til at dømme andre mennesker men til at vejlede.

Måske du ikke kan klare et barn med én sygdom eller et barn med Downs syndrom, så findes der andre valgmuligheder, hvor man kan hente hjælp.

Jeg ved, at jeg kunne klare et sygt barn eller et barn med et handicap for jeg kunne aldrig fravælge et barn som jeg har båret rundt på i 9 mdr.

Hvor der er en vilje, er der også en vej.