Gen-i-alt eller hvad?

Gen-i-alt eller hvad?

Jeg synes det er fantastik at leve i en tid hvor den videnskabelige forskning har gjort det muligt, at lave gendiagnostik. Mulighederne for at ændre på de menneskelige gener bliver også mere gennemgribende og den nærmeste fremtid bringer formentlig store forandringer i diagnosticering og behandling af sygdomme. Det kan da umuligt være dårligt? Eller kan det? Er vi i virkeligheden blevet så bange for at dø, at vi vil gøre hvad som helst for at overleve… Det er et stort spørgsmål og bare fordi man kan forlænge liv betyder det ikke nødvendigvis at man skal….. 

Så længe det handler om anvendelse af genteknologi indenfor retsvæsenet såsom at opklare mordsager og voldtægtsforbrydelser så synes jeg at det er i orden.

Men kommer det til hvilke små liv der skal have lov til at overleve og hvilke der ikke skal, synes jeg bestemt ikke om det. Jeg bryder mig ikke om den tanke at vi på den måde kan vælge uskyldige sjæle fra, bare fordi de ikke blev de ”normale” og raske små vidundere vi havde forventet. Det ender jo med at ligesom vi nu kan ”designe” vores egne børn på internettet, kan fravælge det ikke perfekte i alle livets henseender. Den udvikling synes jeg er skræmmende!

Det er sjældent at det ikke bringer et smil frem hos os mennesker når vi mærker den ligefremhed og den glæde ved at være til, en udviklingshæmmet kan udstråle, på trods af de begrænsninger han har. Jeg kan i hvert fald ikke undgå at blive øm om hjertet! Hvorfor skal de ikke have ligeså meget ret til livet som alle vi andre? Selvsamme spørgsmål stillede en pige med Downs syndrom i tv programmet ”undskyld vi er her”. Bare den programtitel er tankevækkende!