Gendiagnostik

Vejen mod perfektion

Ville du vælge din nuværende søster eller bror fra, på grund af en synlig defekt eller et handicap personen havde?
Dit svar ville nok være nej, det er helt usandsynligt. I har jo opbygget et meget tæt bånd imellem jer, og sorgen ville være umådelig stor hvis dette blev brudt.
Hvorfor denne tænketank? I dag er vi mennesker i stand til en helt masse. Utroligt nok er udtrykket "reagensglasbørn" blevet en realitet. Det er nu muligt på bestilling, at få foretaget kunstig befrugtning, med mulighed for at designe fosteret til en hvis grad. Selvfølgelig ønsker enhver, at få et sundt og raskt barn. Derfor bliver flere, også mere åbne og tilbøjelige overfor diverse undersøgelser, der kan fortælle en uforudset defekt hos det kommende barn.
Hvad nogle mener er uetisk i forhold til respekt for livet, mener andre ikke er uetisk, men i stedet en beskyttelse for dem selv og det barn der kunne være blevet til et menneske.
Vi skal passe på vi ikke kommer til det punkt hvor en uventet eller uønsket fødsel ikke bare bliver til et afkrydsningsskema med mulighederne ja / nej - men at der er tanke med.
Ideen med benyttelse af gendiagnostik til at gøre børn der er født med et defekt gen raske, er en dejlig tanke. Der kommer selvfølgelig så den debat i forbindelse med, hvis det er et andet født barn i familien der skal være bære af de helbredende gener. Spørgsmålet opstår så om dette barn ikke kun er kommet til verden for at kunne hjælpe det andet. Så længe det nyfødte barn ikke lider overlast fra dette både fysisk som psykisk kan man ikke sige, at det er mindre elsket end det syge barn. Forældre vil under normale omstændigheder elske alle deres børn uanset deres mangler eller fordele.

Har vi lært at acceptere livets gang der nogen gang er helt uventet, eller kæmper vi frem imod perfektion for vores egen skyld?

Gen-i-alt eller hvad?

Gen-i-alt eller hvad?

Jeg synes det er fantastik at leve i en tid hvor den videnskabelige forskning har gjort det muligt, at lave gendiagnostik. Mulighederne for at ændre på de menneskelige gener bliver også mere gennemgribende og den nærmeste fremtid bringer formentlig store forandringer i diagnosticering og behandling af sygdomme. Det kan da umuligt være dårligt? Eller kan det? Er vi i virkeligheden blevet så bange for at dø, at vi vil gøre hvad som helst for at overleve… Det er et stort spørgsmål og bare fordi man kan forlænge liv betyder det ikke nødvendigvis at man skal….. 

Så længe det handler om anvendelse af genteknologi indenfor retsvæsenet såsom at opklare mordsager og voldtægtsforbrydelser så synes jeg at det er i orden.

Men kommer det til hvilke små liv der skal have lov til at overleve og hvilke der ikke skal, synes jeg bestemt ikke om det. Jeg bryder mig ikke om den tanke at vi på den måde kan vælge uskyldige sjæle fra, bare fordi de ikke blev de ”normale” og raske små vidundere vi havde forventet. Det ender jo med at ligesom vi nu kan ”designe” vores egne børn på internettet, kan fravælge det ikke perfekte i alle livets henseender. Den udvikling synes jeg er skræmmende!

Det er sjældent at det ikke bringer et smil frem hos os mennesker når vi mærker den ligefremhed og den glæde ved at være til, en udviklingshæmmet kan udstråle, på trods af de begrænsninger han har. Jeg kan i hvert fald ikke undgå at blive øm om hjertet! Hvorfor skal de ikke have ligeså meget ret til livet som alle vi andre? Selvsamme spørgsmål stillede en pige med Downs syndrom i tv programmet ”undskyld vi er her”. Bare den programtitel er tankevækkende!

Biologi C Fjernundervisning: Gendiagnostik

Gendiagnostik

Gendiagnostik

Mine associationer til gendiagnostik kan næsten siges med få ord. Er det en god idé? Ja, nej, måske!

Der er både fordele og ulemper, godt og ondt, kærlighed og had.

Som oftest ses det som en ulempe hos mange mennesker, fordi det kan give et resultat i den forkerte retning selvom mange ønsker og håber på det rigtige resultat.

I henhold til arvelige sygdomme synes jeg det er en god idé at bruge gendiagnostik for så ved man da om ens barn får den samme sygdom som en selv og om ens barn kan give sygdommen videre til den næste generation.

Jeg ville i hvert fald gerne vide om mit barn kunne bære rundt på en arvelig sygdom, for så kunne man jo tage den endelig beslutning om man ville have barnet eller ej.

Ofte føler forældre sig ude af stand til at sige fra og til og derfor vælger de at få barnet med dets handicap som kan være Down syndrom, hvilket jeg tager hatten af for, for netop det barn ville få et skønt liv på trods af sygdommen. Det man skal lære når man har et handicappet barn er at elske det og give det kærlighed uanset hvad ændre mener og tænker.

Vi har kun et liv på jorden og netop det liv skal leves og videre gives på godt og ondt til vores børn. Der er fremtiden på trods af handicap eller ej.

Man skal ikke bare fravælge sig sit barn, men se på det som det menneske det kan vokse op og blive.

Husk på vi er ikke gud men mennesker. Vi har ikke retten til at dømme andre mennesker men til at vejlede.

Måske du ikke kan klare et barn med én sygdom eller et barn med Downs syndrom, så findes der andre valgmuligheder, hvor man kan hente hjælp.

Jeg ved, at jeg kunne klare et sygt barn eller et barn med et handicap for jeg kunne aldrig fravælge et barn som jeg har båret rundt på i 9 mdr.

Hvor der er en vilje, er der også en vej.