Anvendelsen af gendiagnostik, som med en del anden ny forskning, er meget omdiskuteret. Hvor de fleste nok er enige om at anvendelsen af gentests, som bevismateriale ved retsager, er i orden, er fosterdiagnostikken langt mere kontroversiel. For hvor går grænsen? Og bør folk få børn, hvis de ikke kan tage dem som de er? Man starter med sygdomme med høj dødelighed, for eksempel Føllingers. Så kommer down syndrom, hvor mange glemmer at der er store forskelle mellem graden af handicap børnene bliver født med. Hvad er så det næste? Sandsynlighed for ADHD, epilepsi, sukkersyge... Hvor skal vi stoppe at frasortere?
For at et foster skal kunne blive til, gennemgår det så mange selektionsprocesser, at det i de fleste tilfælde skal være levedygtig. Da kan man måske heller kigge på hvor meget man skal gøre for at holde syge børn i live, efter de er født. For mange af de børn som nu frasorteres tidligt i svangerskabet, ville ikke klare sig længe efter fødselen uden kunstig hjælp. At man der sætter en grænse for genoplivning/åndedrætsmaskiner/operationer osv., synes jeg er mere naturlig, end at vælge dem fra uden at give dem en tjans.
At mødre selv skal få vælge, er fair nok. Men at de forældre, der vælger at beholde sit barn med down syndrom, eller modsætter sig en fostervandsdiagnose, skal ses skævt på, det er bagstykket af det hele. For når samfundets værdier ligger i at alle skal være normale, arbejdsdygtige, og bidrage til den økonomiske vækst, så har de kapitalistiske værdier vundet over de sociale, og er det det samfund vi vil ha?
Jeg er helt enig med dig. Der bruges rigtig mange ressourcer på at holde børn i live som er født for tidligt af en eller anden grund. Disse børn får i mange tilfælde men af en eller anden art. Måske man hellere skulle sætte ind her, og diskutere hvornår det er etisk forsvarligt at behandle, og så i stedet lade de børn der er levedygtige ved fødslen leve det liv de nu engang er bestemt til.
SvarSletJeg ved godt at det er nemt at sige når man ikke selv har været udsat for at få et barn der enten er for tidligt født eller handicappet. Men når man ser på det etiske korrekte i det, mener jeg at naturen er så stærk, at den, i de fleste tilfælde, lader de stærkeste overleve, og lader de der alligevel ikke kan klare den dø allerede som foster.
Meget interessant vinkel. Vi har som mennesker mere eller mindre sat evolutionen ud af kraft for vores egen art. For alle andre levende organismer vil jo have en naturlig selektion. De individer som kan klare sig selv overlever, de som ikke kan dør og hermed føres dårlige gener ikke videre. Blandt mennesker er vi først for nylig begyndt at selektere i gener. Men dette foregår i et laboratorium og ikke ad "naturlig" vej om man kan sige. Vi er i stand til til at holde folk med svære sygdomme og handicap i live og i nogle tilfælde endda få børn og dermed føre generne videre. Dette ville aldrig ske for andre arter.
SvarSlet