onsdag den 31. oktober 2012

Åreforkalkning - Hva' gør vi..?

Det fede liv.

Jeg tror at vi alle er så tilpas oplyste idag at vi godt ved hvad der er godt, og hvad der er mindre godt for os. Jeg tror ikke på, at man i 2012 ville kunne overraske en ryger med de skadelige indvirkninger tobakken har på hans helbred. Og jeg ved også godt hvilke farer jeg udsætter mig selv for når jeg ikke bekæmper min overvægt.
Jeg tror ikke at man skal bekæmpe livsstilssygdomme ved at være profet i deres bekæmpelse. Al forandring starter indefra.
Men der skal jo ikke så meget til. Tag trappen i stedet for elevatoren. Tag bussen i skole i stedet for din egen bil. For bussen skal du gå til og fra. Spis kun indtil du er mæt, og tænk over hvad du putter i munden. Især i hverdagen. Så kan du bedre tillade dig at synde i weekenden. :-)
Og husk:
Forebyggelse er den bedste behandling!

2 kommentarer:

  1. Du har helt ret i at al forandring starter indefra, men det er bare ikke alle mennesker der magter at ændre deres usunde livsstil, på trods af at de kender alle de risici det medfører. Der vil altid være mennesker som har brug for en hånd og nogle kærlige spark. Brug for nogen som tror på dem og hjælper dem til at holde fast. I stedet for at bruge pengene på behandling, når sygdommene er opstået kunne man bruge dem på livsstilscoaches, som man kan få tilbudt og på den måde forebygge at livsstilssygdommene opstår.

    SvarSlet
  2. Jeg tror ikke, at alle er så tilpas oplyste.... jeg tror faktisk at mange ikke kan gennemskue konsekvenserne for det de/vi gør når nogen ryger, spiser usundt eller ikke får dyrket motion. For nogen tror jeg faktisk først det går op for dem, når de står i "skidt til halsen" og selv i den situation kan det være svært at forstå og gøre tiltag for at ændre det.
    Omvendt er vi mange andre, der forsøger at gøre noget for det, og alligevel synes vi det er svært at efterleve dag ud og dag ind. Men jeg er stadig af den overbevisning at et lille forsøg er bedre end slet intet forsøg.

    SvarSlet