Resume - Unge og stofmisbrug
At tage stoffer er primært et ungdomsfænomen. Dog er det et fåtal af danske unge, der har forsøgt sig med stoffer. Hash er det mest foretrukne stof, men kun knap 10 % af 16-20 årige har et aktuelt misbrug. At sætte et præcist tal på antallet at misbrugere er svært, da der findes forskellige definitioner på en misbruger og overlappet mellem forskellige former for misbrug er stort.
Når de unge tager stoffer er det ofte med et ønske om en forandring i tilværelsen. Der kan også ligge en nysgerrighed, et gruppepres eller trangen til at føle det sus stofferne medfører, bag. I starten kan stofferne føles som en løsning på livets problemer, men siden bliver de problemet.
Som ung mærker man et voldsomt forventningspres som indebærer vigtige valg man skal træffe, samtidig med at man skal skabe sin identitet. Livet er fuldt af store spørgsmål, som man skal forsøge at finde svar på. Men idag har mange unge også psykiske og/eller sociale problemer at kæmpe med, som hurtigt kan få hverdagen til at føles kaotisk og uoverskuelig. Her kan stofferne gå ind og blive en flugtvej fra den svære virkelighed. De unge kommer ofte fra dårlige sociale forhold, med omsorgssvigt, alkoholiserede eller voldelige forældre. De forsøger at dække deres manglende behov for fx tryghed, nærhed, anerkendelse, omsorg og kærlighed gennem brugen af stofferne.
Det vi oftest bliver afhængige af ved stofferne er nemlig den psykiske tilstand de bringer os i. Det velvære, mod og den følelse af lykke det giver os, bliver vi afhængige af at føle.
Stofferne går ind og aktiverer vores belønningssystem som sidder i hjernen, hvilket udløser en lystfølelse og et velvære. Det er den samme aktivering der sker når vi spiser, derfor mister man appetitten når man indtager stoffer. Udover det velvære vi føler ved indtaget, sker der også andre psykiske og fysiske påvirkninger. Stofferne amfetamin, kokain og ecstasy stimulerer vores psykiske og motoriske aktivitet mens hash (THC), GHB-fantasy og heroin virker hæmmende.
Når vi indtager fx hash gennem den røg vi indånder, passerer stoffet hurtigt ud i vores blod og transporteres rundt i kroppen ved hjælp af vandopløselige proteinstoffer. Hash er letpåvirkeligt på hjernen, så der skal forsvindende lidt til at fremkalde en rus.
Fysisk reagerer kroppen med røde øjne, øget puls, tørst og sulttrang. Psykisk bliver vores reaktionsevne nedsat, tidsfornemmelsen forsvinder, hukommelsen svigter og evnen til at holde koncentrationen svækkes. Hvilket påvirker vores indlæring i negativ retning.
Ved indtag af større mængder hash kan der optræde symptomer som akut panisk angst, depressive reaktioner, paranoia og synshallucinationer.
Hvert år behandles 1200-1400 misbrugere for en overdosis. Når en behandling sættes i værk, sker det på baggrund af den unge misbrugers eget ønske. Efter det udtrykte ønske om behandling har kommunerne i følge loven pligt til at igangsætte behandlingsforløbet senest 14 dage efter. Under behandlingen har misbrugeren brug for massiv støtte fra både pårørende og det offentlige, for at kunne lægge misbruget bag sig. Der laves en behandlingsplan som indebærer sundhedsfaglig behandling i form af abstinensbehandling med langsom udtrapning for at undgå voldsomme abstinenser og risikoen for et tilbagefald. Den anden del af behandlingen er socialfaglig i form af psykoterapi og psykosocial behandling.
