onsdag den 31. oktober 2012

Åreforkalkning - Hva' gør vi..?

Det fede liv.

Jeg tror at vi alle er så tilpas oplyste idag at vi godt ved hvad der er godt, og hvad der er mindre godt for os. Jeg tror ikke på, at man i 2012 ville kunne overraske en ryger med de skadelige indvirkninger tobakken har på hans helbred. Og jeg ved også godt hvilke farer jeg udsætter mig selv for når jeg ikke bekæmper min overvægt.
Jeg tror ikke at man skal bekæmpe livsstilssygdomme ved at være profet i deres bekæmpelse. Al forandring starter indefra.
Men der skal jo ikke så meget til. Tag trappen i stedet for elevatoren. Tag bussen i skole i stedet for din egen bil. For bussen skal du gå til og fra. Spis kun indtil du er mæt, og tænk over hvad du putter i munden. Især i hverdagen. Så kan du bedre tillade dig at synde i weekenden. :-)
Og husk:
Forebyggelse er den bedste behandling!

mandag den 29. oktober 2012

Gendiagnostik

Gendiagnostik kan bruges på forskellige måder, og der er stor diskussion om hvilke der er bedre end andre. At bruge denne viden til at skabe DNA-profiler, for at opklare alvorlige forbrydelser, er de fleste enige om er en god idé. Jeg mener også at det er positivt at kunne opdage og behandle livstruende sygdomme, på et tidligt tidspunkt. Der er imidlertid nogle etiske overvejelser i forbindelse med forskellige fosterundersøgelser, udfaldet af dem og hvorfor udfaldet bliver som det bliver. Spørgsmålet er hvem der har ret til at leve, og om det er rigtigt at fratage nogen denne ret. Feks sætter DR's dokumentarserie "Undskyld vi er her", om tre kvinder med Downs syndrom, fokus på at det ikke er helt så nemt endda, at afgøre hvem der har mulighed for at få et godt liv.